Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Divisionen
    • Om Divisionen
    • Divisionsledelse
    • Ege Divisions historie
  • Grupper
    • Gruppernes placering
    • Knud Rasmussen Gruppe
    • Arresø gruppe
    • Grevinde Danner Gruppe
    • Ræven Skibby Trop og Flok
    • 1. Frederikssund Gruppe
    • Svaneungerne Gruppe
    • Erik Ejegod Gruppe
    • Erik Harefod Gruppe
    • Stenlænderne Gruppe
    • Ebbe Skjalmssøn Gruppe
    • Kong Svend Gruppe
  • Grene
  • Arrangementer
  • Downloads
  • Materialeudlån
  • Storkanoer
  • Tilskudspulje
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
Ragnarok
DivSom24

Ragnarok på Gurredam 2024

Ragnarok på Gurredam 2024

Ragnarok afholdes fra tirsdag ca kl 13 til onsdag eftermiddag.

Tilmelding 

Af hensyn til planlægning af løbet skal vi bede tropslederne tilmelde spejderne senest den 30/5. Vi skal have oplyst antal tropsspejdere, antal sidsteårs juniorer og antal patruljer. Vi behøver ikke have navne på spejderne eller vide hvordan de er fordelt i patruljerne. 

En patrulje består af 3-6 spejdere, og må gerne blandes på tværs af grupper. Vi anbefaler at man blander spejderne på tværs af alder og erfaring.

Link til tilmelding af spejdere (udfyldes af tropsleder): https://form.jotform.com/241224754757360

Inden løbet

Søndag får spejderne et brev, der indeholder en besked og en kode. Når de har løst denne, vil de bl.a. få udleveret:

  • Materialer til en opgave, der skal løses inden løbet. Det er en krea/nørkleopgave, som de kan hjælpes ad med at lave fx ved lejrbålet 
  • Information om mødested og -tid tirsdag, inkl. kort
  • Regler for Ragnarok, i sommerlejrudgave 
  • Nød-telefonnummer
  • Pakkeliste

Spejderne må ikke medtage ure, mobiltelefoner og lignende på løbet. Vi beder tropslederne sørge for at indsamle dette inden løbets start og sikre opbevaringen under løbet.

Spejderne får ikke en nødtelefon med på løbet, som normalt på Ragnarok. 

Spejderne skal medbringe let oppakning, inkl sovepose og liggeunderlag. De skal sove ude, men skal ikke medbringe telt. Hver patrulje skal medbringe trangiaer og køkkengrej til at lave aftensmad, førstehjælpsgrej og kompas.

Selve løbet

Spejderne skal gå med oppakning, ca 8-9 km tirsdag. De laver deres egen aftensmad på trangia, og der vil være natløb. Onsdag skal de gå retur til Gurredam, ca. 9-10 km.

Når alle patruljer er retur på Gurredam holder vi en kort afslutning, forventeligt ca kl 14.

Vi anbefaler, at I ikke planlægger yderligere aktivitet for spejderne onsdag, da de sandsynligvis er trætte og har brug for bare at snakke om deres oplevelser på løbet.

Vi har fotografer med på løbet. Hvis der er deltagere (eller hjælpere) på løbet, som ikke ønsker at få taget billeder, som kan blive lagt på Facebook og lignende, bedes dette oplyst til teamet inden løbets start.

Hjælp til afvikling af løbet

Vi er 9 i teamet bag ragnarok, de fleste er seniorer og/eller tropsledere. For at kunne lave et fedt løb, har vi brug for hjælp til alt lige fra at smøre sandwich, køre materialer og at stå på post.

Tropsledere forventes at deltage i løbet, og tilmelder sig sammen med spejderne (se link øverst på siden).

Seniorer og andre ledere, der har lyst og mulighed for at være med, evt bare på en del af løbet, kan tilmelde sig her: https://form.jotform.com/241243683091353

Vi holder møde for alle hjælpere onsdag d 30/5 kl 19 på Maglevad, hvor vi fortæller om løbets indhold og fordeler opgaver imellem os. Kan du ikke deltage i mødet, vil vi kontakte dig for en snak om, hvilke opgaver du har lyst og mulighed for at hjælpe med.

Kontakt 

Teamet bag Ragnarok kan kontaktes på: Ragnarok@egedivision.dk

Følg os på Facebook, søg på "Ragnarok Ege"

Vi er:

Camilla Gislinge, Sommerlejr Teamet

Benjamin Simonsen, Knud Rasmussen 

Carl Mikkelsen, Knud Rasmussen 

Frederik Baumann, Ebbe Skjalmssøn 

Ida Johansen, Kong Svend 

Lucas Hvid, Erik Ejegod 

Alexander Baunsgaard, Erik Ejegod 

Mads Nordstrøm Kristiansen, Erik Ejegod 

Iben Langgaard, Divisionsledelsen 

Bilag

  • Regler for Ragnarok Gurredam 2024

Filer

REGLER FOR RAGNAROK Gurredam 2024.pdf

Kontakt

Ege Division
Danmark

dc@egedivision.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo